Miqësia, dansk – albansk forening


Den politiske situation efter valget i 2005


Tekst og fotos: Bjørn Andersen

Miqësia er albansk og betyder venskab



Kontaktadresse: information@miqesia.dk






Jørgen Grunnet behøvede ikke den store præsentation i denne kreds, sagde Tue Magnussen. Vi har alle fulgt hans arbejde på Balkan - sidst under det seneste parlamentsvalg i Albanien, hvor han stod i spidsen for ODIHRs og OSCE's overvågningsarbejde. At Grunnet nyder stor respekt på Balkan er der mange vidnesbyrd om. Det fornemmer man også af det officielle billede af Grunnet og den albanske præsident Moisiu.


Jørgen Grunnet tv i samtale med den albanske præsident, Alfred Moisiu. Officielt foto. Sommeren 2005

Jørgen Grunnet tv i samtale med den albanske præsident, Alfred Moisiu. Officielt foto. Sommeren 2005


Præsident Alfred Moisiu havde løftet præsidentembedet, sagde Jørgen Grunnet; han havde taget en række initiativer for at valget skulle lykkes og havde spillet en meget positiv rolle.


Generelt var valget gået bedre end tidligere

Generelt var valget i 2005 lykkedes en del bedre end tidligere valg, så der var ikke tvivl om at der var sket store fremskridt. Man måtte fremhæve det arbejde, som den Centrale Valgkommission havde gjort. Det var lykkedes formanden, Ilirjan Celibashi, og medlemmerne af kommissionen at nå til en professionel og nærmest venskabelig måde at samarbejde på, og det var kedeligt at Celibashi ville nedlægge sit hverv.

Mediedækningen var også blevet bedre end den havde været før, sagde Grunnet. Måske havde det bidraget at Danmark havde givet støtte til det albanske medieinstitut og derigennem til efteruddannelse af albanske journalister.

Der var imidlertid stadig mange ting, der burde gøres noget ved.


Overvågningsmissionens opgave

Men det var vigtigt at huske hvad ODIHRs og OSCE's opgave var og ikke var i relation til valget.

F.eks. var man ikke nogen appelinstans.

Det var albanerne selv der gennemførte et valg, og det var albanerne selv der var ansvarlige for det. Overvågningsmissionen skulle notere, hvad der skete, udarbejde en rapport og forelægge den for albanerne, hverken mere eller mindre.

Når man faldt over noget undervejs, sagde man det, men man kunne og ville ikke træffe beslutninger på albanernes vegne.


Valget af de lokale valgkommissioner

Én af de ting, man var faldet over, var at det - nogle steder - tog ret lang tid at udpege medlemmerne af de lokale valgkommissioner. Jørgen Grunnet havde nævnt dette for flere albanske politikere, og bemærkede sig Sali Berisha's svar. Berisha havde sagt at man var bekymret for at tidligt udpegede medlemmer kunne komme ud for et hårdt pres og for bestikkelsesforsøg.


Dushk-fænomenet

Det albanske valgsystem havde en indbygget skavank. Lige som i Danmark har man i Albanien kredsmandater og tillægsmandater (som kaldes proportionelle mandater). Hensigten med de proportionelle mandater er at udligne de skævheder, der ville være konsekvensen, hvis man kun havde valg i kredse.

Men i modsætning til i Danmark havde vælgerne ikke én stemme, men to, og dette lagde op til en høj grad af stemmetaktik, dét man i Albanien kalder Dushk-fænomenet (opkaldt efter en lokalitet i Lushnjë-området)

De to store partier kunne imødese at de allerede var blevet tilgodeset mandatmæssigt i kredsvalget (hvor de små partier med meget få undtagelser kunne vinde mandater), og derfor opfordrede de deres støtter til i stedet at stemme på nogle bestemte af de små partier. Tilsvarende opfordrede de små partier deres støtter til at stemme på et bestemt af de store partier i kredsvalget.

Principielt er alle imod denne fremgangsmåde, siger de, men de tør ikke lade være, fordi de kan se at konkurrenterne gør det.

Man kan naturligvis ikke vide det med 100% sikkerhed, sagde Jørgen Grunnet, men der er tungtvejende grunde til at formode at nogle af de små partier har fået flere mandater, end de ellers ville have været berettiget til.


Jens Chr. Lund tv. Ingrid Valentin th.

Jens Chr. Lund tv. Ingrid Valentin th.


Jens Chr. Lund's iagttagelser

Folketingmedlem Jens Chr. Lund, tidligere oberst i hæren, havde været valgobservatør under Jørgen Grunnets kommando, som han sagde (Grunnet har været oberstløjtnant af reserven). Han havde observeret i Kruja-området og så optimistisk på situationen og på fremtidsmulighederne. De lokale valgtilforordnede havde arbejdet stædigt og grundigt indtil tingene stemte. Der havde været brug for nogle omtællinger, men dem gennemførte man. Måske var der et enkelt sted det smuttede, men det generelle indtryk var positivt. Der er mange gode mennesker i Albanien, som meget gerne vil gøre tingene korrekt. [Se nærmere på: http://miqesia.org/erfaring-valget-2005/oberst-lund.htm]

Der var dog noget der undrede ham. På den ene side bliver der talt en del om korruption i Albanien af albanerne selv, men det er påfaldende så få sager, der rejses.

Lis Jespersen mindede om at det albanske samfund havde skullet gennemgå mange store forandringer på kort tid, og at det altid ville tage tid, når der var tale om en så fundamental mentalitetsændring.

Jørgen Grunnet var helt enig. Både i at der var en omfattende korruption, og i at der ikke blev rejst særlig mange sager. Måske var grunden at de mange der havde været nødt til at betale bestikkelse, ikke turde træde frem af frygt for konsekvenserne? Der var i øvrigt mange der mente at når socialisterne havde tabt valget, skyldtes det at mange vælgere var irriterede over korruptionen, og at de derfor ønskede en anden ledelse.

Xhemil Zeqiri så med nogen skepsis på Sali Berisha og hans nye regering. Berisha havde ikke indtil nu afsløret nogen korruption, sagde han. Han undrede sig over at EU og OSCE kunne støtte ham.

Jørgen Grunnet svarede at de internationale organisationer gennem flere år havde opfordret albanerne til at gøre med ved korruptionen, og at man ikke støttede den ene premierminister frem for den anden.


Valgdeltagelsen

Bjørn Andersennogle positive tegn på at albanerne var på vej til at gøre op med korruptionen; der havde været flere demonstrationer imod den, og man kunne konstatere at socialisterne havde valgt en ny partiformand, Edi Rama, som mange mente var effektiv og vidtskuende, og som blev anset for at have rene hænder.

Der var et særligt forhold, han ville bede om Jørgen Grunnets kommentar til: Valgdeltagelsen. Ifølge de officielle tal måtte den gennemsnitligt have været temmelig lav, dvs. under 50%, noget højere i visse områder - som f.eks. i Dibra-området - en del lavere i andre som f.eks. i Gjirokastra, Tirana, Durrës og Vlora. Lavest var den øjensynlig i områder, hvorfra mange traditionelt rejser til Grækenland og Italien for at arbejde. Da man ikke i øjeblikket kan stemme pr. brev, måtte man vel formode at en skæv fordeling mht. emigrantarbejde, vil sætte sig igennem som en skæv valgdeltagelse?


Tabel over valgdeltagelsen


Jørgen Grunnet var enig i at der var et problem, og at det var rigtigt at mange arbejdede i udlandet, men måske skulle de ikke stå på valglisterne i dét omfang de gjorde? Ét af problemerne med de officielle tal er at folkeregistrene burde gennemgås grundigt. Det var tænkeligt at befolkningstallet var sat for højt i visse områder, og at valgdeltagelsen derfor ikke var så lav, som det umiddelbart kunne se ud til.


Carsten Pedersen tv.

Carsten Pedersen tv.


Oplevelser som udstationeret for EU

Carsten Pedersen arbejder inden for Skat og var netop vendt tilbage til Danmark efter at have arbejdet for EU i et års tid i Albanien. Oplevelserne havde været både overraskende og rystende, sagde han.

Det største problem var at de internationale aktører ikke var særlig gode til at koordinere deres indsats, og han havde ved selvsyn - henimod slutningen af sit ophold - konstateret at dét han skulle lave, allerede noget tidligere var blevet lavet af andre udsendte for en anden bevilling i en anden del af dét ministerium, han skulle bistå.

Den internationale koordinering skulle styrkes, og man skulle måske beslutte sig for ikke at tage lidt fra de forskellige europæiske og andre lande, men satse på én model fra ét land på hvert enkelt delområde. At prøve at bringe mange forskellige systemer sammen inviterede til problemer, ikke mindst fordi nogle af de store donorlande havde hver deres dagsorden.

I en periode var man løbet tør for bevillinger, og man havde været nødt til at hjemsende et stort antal lokale medarbejdere. Nogle af de udsendte havde været nødt til selv at lægge penge ud til diesel for overhovedet at kunne komme omkring, mens tolkene og chaufførerne var sendt hjem.

Lisbeth A. Pedersen sagde at man i gamle udviklingslande efterhånden havde 45 års rutine i at opbygge gode rutiner og samarbejdsmønstre, og at der var eksempler på donorlande som ikke ønskede at koordinere deres indsats med andre donorlande. Albanerne var på vej, men havde kun 10-15 års erfaring.

Jens Chr. Lund trak en parallel til udviklingsforløbet i de baltiske lande. Selvfølgelig var udgangspunktet anderledes dér end i Albanien, men man kunne da glæde sig over, at tingene nu gik væsentligt bedre, end da bistanden blev påbegyndt. Han ville ikke udelukke at noget af årsagen kunne være, at de vigtigste samarbejdspartnere netop kom fra Skandinavien og Nordeuropa.

Tue Magnussen takkede tiol sidst Jørgen Grunnet og de mange der havde deltaget i diskussionen og indbød alle til at gøre sig til gode med et traktement, der var doneret af la mia Scampa.


la mia Scampa, Godthåbsvej 227, 2720 Vanløse. Tlf.: +45 3887 2928

Antipasta fra la mia Scampa, Godthåbsvej 227, 2720 Vanløse. Tlf.: +45 3887 2928.




[version 1.2. - 19.02.2006]




Kontakt webmaster: webmaster@miqesia.dk. Du er meget velkommen til at sende informationer og forslag til hvad der skal være på siden. Send evt. bekendte et tip om Miqësia's hjemmeside: miqesia.dk